välj inloggningsdatum
*Vi reserverar oss för att perioden är ledig
Jaktuppehälle 4 DAGAR
PRIS SEK 16.795:-

Kombinationsjakt i Wierzchlas

Populärt statsrevir med bra bestånd av vildsvin, kronvilt och råvilt. Det var faktiskt på detta revir vi startade med de populära kombijakterna. Bra och hygglig inkvartering i trevlig atmosfär. Fantastisk förplägnad.
Läs mer om Kombinationsjakt i Polen

Höjdpunkter

  • 11 773 hektar stort revir
  • Årlig avskjutningsplan: 138 st. vildsvin, 100 st. kronvilt, 77 st. råvilt
  • Upp till 8 kombijakter om året – alternativ tryckjakter
  • Trevlig inkvartering på reviret

4 dagar från SEK 16.795:-

Lugn, inte krävande, trevlig och billig. En riktig jägare trivs bäst med goda kamrater, Kombijakt är en populär kombination av tryckjakt och individuell jakt på hösten, Det arrangeras vanligtvis tryckjakter för grupper om 5-6 jägare på förmiddagen, varefter eftermiddagen används till individuell jakt. Jakterna är ofta omväxlande och supertrevliga i goda kamraters sällskap.

Vi förfogar över en rad av de absolut bästa statsskogsrevir i den västra delen av Polen, där en del av dessa kan erbjuda kombinationsjakter av god kvalité. Statsskogsreviren har välutbildade, erfarna och ansvarsfulla jägare/guider som alla har arbete som är knutet till reviret. .

Jakten startar med uppställning vid soluppgången där jaktledaren/chefen informerar om kommande jakt och uppmärksammar säkerheten under jakten. Normalt genomförs jakten som ett 4 dagars arrangemang med 3 dagar jakt, och det behövs vanligtvis 5-7 jägare för att täcka upp i såtarna ordentligt under tryckjakten. 

Tryckjaken genomförs på förmiddagen fram till lunch, varefter varje jägare får sig tilldelad en jaktguide och man fortsätter jakten som smygjakt efter hondjur och vildsvin.

Jaktformen är ett lugnt alternativ till de stora drevjakterna. Resultatet per jägare är i regel lite högre än på drevjakterna och den kamratliga samvaron blir, på grund av gruppens begränsade storlek, mera intim. Som regel är det möjlighet att köpa kött med sig hem till attraktiva priser.

Många grupper bokar jakterna år efter år tillsammans med sina goda jaktkamrater. Det kan jagas på fastpris eller efter prislista helt efter eget önskemål. Men pass på, det uppstår snabbt ett behov att vända tillbaka och återuppleva den fina upplevelsen.

Jaktberättelser

 

Gunnar i Wierzchlas

Turen startede allerede den 1. april på Autdoor messen i Odense hvor jeg besøgte standen med Limpopo Travel og Diana Jagtrejser. Her prøvede jeg at gætte vægten på et kronhjorte-trofæ fra New Zealand og den 6. april fik jeg en mail om, at mit gæt lå tættest på den reelle vægt, så jeg have vundet en 3 dages bukkejagt i polen inkl. afskydning af 3 bukke uanset trofæstørrelse.

Den 17. april kom så beskeden om, at jeg skulle til Wierzchlas fra den 29.05. til 01.06.2016. Så var der tid til planlægning. Det er umiddelbart langt at køre fra Fredericia til Wierzchlas, så der blev tænkt på alternativer. Der skulle jæger fra Norge med, og Limpopo Travel og Diana Jagtrejser var behjælpelig med at sætte os i forbindelse med hinanden for evt. samkørsel. Der blev truffet aftale om hvorledes dette kunne lade sig gøre. En del af min rejse skulle således foregå med offentlige transportmidler og en del sammen med Niels Henner Larsen. Imidlertid var jeg på en jagt i Tyskland i starten af maj og erfarede her hvor meget bagage man slæber rundt på. Det kuldkastede de hidtil lagte planer. I stedet skulle jeg køre til Karlskrone i Sverige og der støde til Niels for derefter at sejle til Gdynia og følges ad i hver sin bil det sidste stykke vej.

Den 28. maj startede jeg hjemmefra ved middagstid, med kurs mod Karskrona, hvor jeg ankom omkring klokken fem. Niels var ankommet så for at få det hele til at gå lidt nemmere, linede vi bilerne op, så vi kunne komme samlet til færgen.   

Færgeafgang kl, 20,30

Der var andet end firehjulede køretøjer med færgen. Bl.a. denne samling smukke Harleyer.

Herefter aftensmad på færgen. Den var god, og der var rigeligt. En lille shoppingtur og derefter til køjs. Ankomst til Gdynia næste morgen kl. 07.30. Inden vi skulle fra borde fik vi indtaget morgenmaden. Herefter gik turen mod Wierzchlas hvor vi ankom omkring frokosttid. Vi Stillede den ene bil, og kørte ud for at finde et sted at spise frokost. Niels var kendt, og vi fandt hurtigt et lille gasthaus, hvor vi fik en god suppe.

Der stod en gullaschkanon, som dog ikke var i brug mere, men som formentlig stadig er funktionsdygtig.

Når man kører rundt i landskabet kan man se mange huse der ser lidt trætte ud, men de biler, der holder der, er i ok stand.

Der var mange storkereder i området.

Vi kørte tilbage til vort standkvarter hvor vi blev installeret. Det var hyggeligt, at der lige udenfor vinduet var en storkerede.

Det viste sig senere, at der var unger i den. Herefter fik vi et måltid mad, og blev orienteret om jagten og præsenteret for vore førere. Jeg skulle følge med Mathæus.

Kl. 18.00 kørte vi på jagt. Vi startede i en hochsits med en pragtfuld udsigt over et stort engområde.

En kronhind gik et stykke tid og essede ca. 100 m fra vores plads.

Ca. 800 meter ude gik en rå og essede, og ca. 100 m foran os gik et lille smaldyr og essede. Senere kom to søer med frislinge til syne ved skoven foran os. Der var en helt hvid frisling iblandt. En ræv musede rundt på engen, men jeg kunne ikke få et ordentligt billede af den. Pludselig blev der uro under tårnet, og et stykke råvildt løb smælende ind i skoven. Vi valgte derfor at forlade tårnet og forsøge et andet sted. Vi kørte et lille stykke og parkerede bilen hvorefter vi gik frem til en skoveng. Her gik en fin buk. Desværre skød jeg forbi til den. Den blev forskrækket og smælede da den løb ind i skoven. Vi prøvede at finde tegn på anskydning, men fandt intet. Herefter kørte vi hjem. Efter lidt mad var det sengetid.

30.05. Efter en kop te var der afgang i terrænet kl 04,00. Mathæus kørte ud i et landbrugsområde med små marker og lidt hegn. Her blev bilen parkeret og vi gik lidt rundt. To smaldyr fjantede rundt. Lidt efter blev de efterfulgt af en spidsbuk. Med tanke på min forbier fra aftenen i forvejen prøvede vi, om vi kunne komme til skud på bukken. Det lykkedes, og den faldt perfekt for kuglen. Afstanden var ca. 100 m og dermed betydelig længere end ved forbi skuddet

Vi kiggede lidt andre steder, men fandt ikke flere bukke, så vi kørte hjem til morgenmad og formiddagssøvn. Efter at have sovet og spist frokost var der tid til lidt sightseeing i omegnen. Det var faktisk rigtig hyggeligt med en sådan lille tur. Det endte med, at vi begge købte honning hos en af de sælgere, der stod langs vejene. Det smager rigtig godt. Hjemme igen var der tid til en lille lur. Mad kl. 17.00. Afgang i terrænet kl. 18,00. Vi skulle atter sidde i et tårn.

Atter en pragtfuld udsigt, der virkelig kunne nydes.

Fra træerne foran os kom en rå ud og gik og essede. Den havde et meget stort yver, så den havde formentlig lagt lammene af inde i træerne. Pludselig blev den lidt urolig og kiggede til vores venstre side. Der kom en buk ud fra hegnet. Den kom lidt ud på marken og vendte siden til. Da jeg skød sprang den højt i vejret og løb et stykke hvorefter den forsøgte at vende, men faldt om.

Ikke den største buk, men en fornuftig seksender

Vi kørte noget rundt for at finde endnu en buk, men så ingen.

Der var en masse traner på markerne, men afstanden var så stor, at det var svært at få et nogenlunde billede af dem. Senere samme aften var vi ved at komme på skudhold af endnu en buk, men den lykkedes ikke så i kørte hjem til kølerummet med bukken, og derefter i seng.

1.05.

Efter at det, for første gang i lang tid, har regnet, diskuteres mulighederne for dagens jagt af Niels, Mathæus og Karol.

Afgang kl 04,00. Kørte til flere forskellige områder og forsøgte at komme til et par bukke, men de var for små. Prøvede et sted, hvor vi havde været tidligere, og her var gevinst. En pæn buk var ude på engen, og skydestokken blev stillet op. I skuddet gav bukken et hop, men gik roligt fra stedet og stoppede bag en busk, så jeg kunne ikke komme til at skyde igen. Bukken forsvandt. Vi ledte længe efter schweiss eller andre tegn på en anskydning, men fandt intet. Da det blev stå-op-tid for almindelige mennesker sendte vi bud efter Robert, der kom med en schweisshund. Efter nogen tid måtte Robert meddele, at hunden ikke kune finde noget at gå efter og at jeg formentlig havde skudt under bukken og (heldigvis) ikke havde skadet den. Herefter kørte vi hjem til morgenmaden og formiddagsluren. Efter frokosten kørte vi igen en tur rundt i omegnen. Kl. 18,00 var der atter afgang til terrænet. Bilen blev parkeret og vi gik mod en skoveng. Pludselig kom bukken springende ind i skoven, hvor den smælende fortalte, at den havde set os. Mathæus ærgrede sig tydeligvis. Vi fortsatte dog ud til engen, og Mathæus søgte med kikkerten, men fandt intet. Pludselig fik vi øje på en ræv der gik og musede tæt ved os. Jeg nåede ikke at fotografere den før den var væk. Herefter gik vi tilbage til bilen og kørte lille stykke til endnu en lille skoveng. Her opdagede Mathæus hurtigt en buk. Jeg kunne godt se. at det ikke var verdens største buk, men eftersom jeg tilsyneladende ikke kunne ramme de store, måtte jeg træde et skridt nedad og skyde de lidt mindre. Så da skydestokken var blevet stillet op, og jeg havde flyttet den nogle gange fik jeg et frit skudfelt, og leverede bukken med en høj kugle.

Min kvote for bukke var nu fyldt, og jeg spurgte om der var mulighed for at skyde en gris hvortil Mathæus svarede, at der var en mulighed hvorefter vi kørte et lille stykke og parkerede bilen. Vi gik meget forsigtigt frem ad en skovvej, hvor der på begge sider var tydelige tegn på aktivitet fra vildsvin. Da vi kom frem til en mark, gik der en so med 8-10 smågrise. Inden vi rigtig havde besluttet hvad vi ville, kom en überläufer ud fra skoven. Jeg spurgte om jeg måtte skyde den, og fik lov. Her gav jeg mig rigtig god tid, og da skuddet gik, sank den sammen hvor den stod.

Det viste sig, at det var en lille keiler, der fik vægten op på 47 kg. Dette er mit første polske vildsvin. Da Niels også havde skudt gris og de bukke han ville besluttede vi, at i ville suspendere jagten næste morgen og i stedet sovelænge so vi kunne være nogenlunde udsovede til den lange køretur hjemad.

Mathæus og Robert

01.06. Efter morgenmaden blev bilerne pakket og så snart protokollen var underskrevet gik turen hjemad.

Disse træfigurer ønskede os en god tur hjem.

Vi kørte til den tyske by Lütjenburg hvor vi havde bestilt værelser på hotel Lüttje Burg. Her fik vi et måltid aftensmad og en god nats søvn inden vi efter morgenmaden sagde på gensyn til hinanden og kørte hver til sit.

Jens Ulrik i Polen

Det var blevet tid til at regulere råvildtbestanden I det smukke europæiske efterår. Alene på jagtreviret Maniszewo er det nødvendigt at nedlægge 170-200 råer og lam hvert år. Følg med på en jagt efter markråvildt på enorme polske marker i oktober.

Darz bór!

Et efter et blev de nedlagte dyr vejet og mærket og deres vægt og køn blev omhyggeligt noteret. Vi var to jægere, som havde jaget i tre dage og da det hele var noteret lå der 286 kg. vildtkød i kølerummet og ventede på at komme videre til middagsborde over hele Europa. Tilsammen havde vi nedlagt lidt mindre end 15% af revirets årlige kvote.

Muligheden for en jagttur til Polen var opstået ud af ingenting godt en uge tidligere. Reviret Maniszewo i det nordvestlige Polen havde med meget kort varsel efterlyst jægere med interesse i hundyrsjagt. Det er en spændende jagtform og desuden ganske billig. At vi desuden var velkomne til at tage noget af det fine kød med os hjem gjorde ikke fristelsen mindre. Det var måske ikke så overraskende, at min gode ven Erik og jeg var ganske nemme at lokke....

Desuden skulle jeg på en stor tur til Afrika nogle uger senere og jeg brændte virkelig efter at få gennemprøvet mit nye udstyrskit bestående af en Mauser M03 med en Zeiss Victory HT 2.5-10x50 på toppen. Dette var en oplagt lejlighed til “ilddåben” 

Riffel og kikkert landede hos forhandleren dagen inden jagtstart og jeg måtte bruge det meste af et døgn på at køre fra Fyn til Dalarna i Midtsverige og tilbage igen for at hente den. Jeg fandt en seng kl. 03:00 og vi kørte afsted mod Polen tre timer senere med Erik bag rattet. Da vi ankom var der lidt mindre end en time til vi skulle ud på aftenens jagt og riflen lå stadig urørt i kassen.

Vi havde dog heldet med os. Bag den enorme have omkring jagthuset lå der en fin lille 100-meterbane udstyret med en hjemmelavet men meget stabil skydebænk. Jeg samlede hurtigt den spritnye riffel – det tog heldigvis kun få sekunder – og fik i hast fremstillet nogle simple papirskiver med en kuglepen på bagsiden af nogle papirer fra Skat, der rodede rundt i bagagerummet. Jeg vidste, at bøssemagerne på Mauser havde testskudt riflen med kikkerten, men jeg havde ingen anelse om hvilken ammunition, de havde brugt. Jeg kunne blot håbe på at det første skud med den Norma Oryx ammunition, jeg havde valgt til denne jagt, ville lande et eller andet sted på skiven, så jeg havde noget at justere ud fra.

Plet!

Med riflen hvilende på min kasket klemte jeg det første skud af. Jeg kunne tydeligt se at den røde centerprik i midten af trådkorset hvilede fint inden for den blå blækklat, da skuddet bragede. Jeg tog øjeblikkeligt skiven i nærmere øjesyn gennem kikkerten. Forstørrelsen var rigeligt stor til at se skudhuller på den afstand – men der var ingen at se.

Vi gik imod skiverne for at finde ud af, hvad der var galt og skulle ganske tæt på før den naturlige forklaring åbenbarede sig. Kuglen havde lavet et fint lille hul midt i den lille blå blækklat præcis, hvor trådkorset havde hvilet, da skuddet gik. Slet ingen dårlig start! Jeg gik tilbage og skød et skud mere. Det udviste samme venlige tendens til at lande, hvor jeg ønskede, det skulle lande og dermed kunne jeg afslutte den korteste indskydning, jeg nogensinde har været med til. En gang imellem er man heldig – den dag var det min tur!

Jeg fandt den ballistiske ring der passede til ladningen og følte mig så klar, som jeg kunne blive. Det er en stor del af alle gode jagtoplevelser, at være tryg ved sit udstyr – og på denne jagt stolede jeg fuldt og helt på en riffel, som jeg kun havde skudt et par skud med....

Oceaner af raps

En halv time senere sad jeg ved siden af Zbigniew Jania i hans lille Suzuki 4WD på vej på jagt. Jagtrevirets næsten 18.000 hektar var opdelt i fire underområder med hver sin dedikerede jagtguide. Zbigniews område bestod mest af store marker og desværre var de fleste af disse nysåede, sorte og golde. Derfor havde vi fået lov til også at jage i et af de andre områder, hvor markerne var grønnere men endnu større end i vort hovedområde. Adskillige af disse grønne oceaner i landskabet bredte sig over 100 til 200 hektar fra “kyst til kyst” uden nogen som helst naturlig dækning.

Jeg betragtede landskabet gennem den duggede bilrude og tænkte for mig selv, at det ikke ville blive enkelt at komme på skudafstand af rådyrene på disse åbne marker. Min frygt viste sig at være velbegrundet. Der var masser af råvildt fordelt i små grupper, men de flygtede i panik adskillige hundrede meter foran bilen.

Min guide stoppede motoren for enden af en uendelig hæk, som fortsatte flere hundrede meter foran os, inden den forsvandt bag en lav bakke. Den enorme mark var høstet, men der var masser af grønne urter fordelt i små tuer over det hele. 500 meter borte stirrede to bukke på os. Bag dem æsede en rå med to lam. Der var absolut ingen mulighed for at komme på skudhold af disse dyr, men min erfarne guide havde en anden simpel plan. Med vinden i ansigtet ville vi følge hækken op ad bakken. Med lidt held ville vi støde på dyr på den anden side på mere realistiske afstande.

Langt ude!

Vi bevægede os forsigtigt fremad. Bukkene vi havde set, da vi startede, fulgte opmærksomt vor fremrykning. Vi nærmede os bakketoppen. Pludselig stivnede Zbigniew og hævede sin kikkert. På den anden side af bakken gik der flere smågrupper af rådyr og æsede.

Jeg trak mig ind bag ham og fulgte ham stille det sidste stykke mod toppen. Han standsede flere gange for at betragte dyrene gennem kikkerten, inden han langsomt fortsatte. På toppen rejste han sin trebenede skydestok og brugte den som støtte for kikkerten. Den nærmeste gruppe dyr gik et godt stykke fra os. Det var en rå med to lam og et smaldyr.

Skuffelsen i min guides ansigt var ikke til at tage fejl af. ”De er for langt ude!, sagde han.

”Hvor langt?”, spurgte jeg mens jeg bebrejdede mig selv for ikke at have medbragt en afstandsmåler.

Han svarede uden tøven med en myndighed som kun en mand, som har set på titusinder af rådyr gennem et langt jægerliv kan mønstre. ”250 meter!”. Jeg løftede demonstrativt i ASV+ tårnet og drejede det frem til den tydelige hvide linie mellem 200 og 300 meter markeringen.

Zbigniew så det og forstod med det samme Uden et ord tog han et langt skridt til siden, så jeg fik uhindret adgang til skydestokken. Jeg placerede forskæftet i stokkens gaffel, skruede forstørrelsen op på 10X og spændte riflen op. Zbigniew stirrede på dyrene gennem kikkerten – tydeligvis optaget af ikke at gå glip af noget.

Sandhedens øjeblik

”Den til højre!” Det var den unge rå. Smaldyret. Mindre end et sekund senere rullede braget ud over landskabet og hurtigere, end man kan blinke, kom lyden af kugleslaget retur. Det lød som et fjernt men kraftigt slag på en stor tromme. Rådyret styrtede til jorden. Den kom på benene igen, mens de andre tog flugten men faldt næsten øjeblikkeligt og rejste sig aldrig siden.

Zbigniews eneste kommentar var et spontant og meget højt udtalt “WOW!”. Jeg drejede mig mod ham og blev mødt af af et bredt smil. Rådyr sprang forvildede rundt overalt på marken og vi fik begge øje på en enlig rå som krydsede marken bag os i fuld fart. Zbigniew flyttede resolute skydestokken og sagde “skyd, hvis du får chancen!”. Jeg havde skruet kuglebanekompensatoren tilbage til 170 meter og var klar til skud på enhver afstand mellem 150 og 200 meter.

Jeg fulgte den springende rå gennem riffelkikkerten. Blot få sekunder inden den nåede i ly af hækken begik dyret den fatale fejltagelse, som synes at ligge dybt i generne på disse små hjortedyr. Hun standsede og sikrede. Slagstiften faldt øjeblikkeligt – det samme gjorde råen. Afstanden var cirka 180 meter. Jeg var mere end tilfreds. De to første skud på vildt med den nye riffel havde resulteret i to fine stykker råvildt. De faldt med mindre end 20 sekunders mellemrum men med næsten en halv kilometer imellem dem.

Guiden gik tilbage efter bilen, mens jeg gik frem til den nærmeste rå.

Det sidste måltid

Zbigniew var fremme få minutter senere. Han indledte straks den obligatoriske ceremoni til ære for det fældede stykke vildt. Han samlede et bundt korte raps-kviste og placerede de fleste i råens mund som en sidste mundfuld på rejsen til de evige rapsmarker. Han dyppede forsigtigt de resterende to kviste i indgangshullets blod, placerede den ene på hullet og overrakte mig den anden omhyggeligt placeret på hans egen hat. Da jeg tog imod den, gav han mig et fast håndtryk og sagde “Darz Bór!” – en gammel polsk jægerhilsen. Jeg svarede med de samme ord og placerede med omhu den lille kvist med hjerteblodet af mit bytte i min egen kasket. Det er en smuk tradition og for Zbigniew var der ingen undtagelser – hvert et stykke vildt, vi fældede, blev æret med den samme dybtfølte respekt. 

Vi arrangerede de to dyr til et foto og minutter senere var de brækkedet og lastet på bilens vildtstativ. 

De følgende dage havde jeg held til at nedlægge yderligere otte af disse sky polske rådyr. Den gennemsnitlige skudafstand var cirka 175 meter med nogle få så langt ude som 250. Totalt var der tolv tomme pladser i patronæsken. En statistik jeg i al beskedenhed var svært tilfreds med i betragtning af, at der gik to skud til indskydningen. Jeg vælger at tro, at de tusinder af skud jeg gennem årene har sendt afsted efter skiver, tomme dåser og tøjklemmer på en eller anden vis har påvirket mit jagtheld i positiv retning.

Grand finale

Da vi sluttede jagten efter tre korte efterårsdage, lagde vi alle dyrene på parade på plænen foran jagthuset. I en afsluttende ceremoni blæste vore jagtværter hornsignalet for ”rådyr” over det nedlagte vildt. Trofæerne vi kunne tage med os fra dette bemærkelsesværdige tre-dages jagteventyr var mange. Først og fremmest var der de glade minder fra jagten og den hyggelige tur i selskab med en god ven. Men også billederne og ikke mindst det fantastiske vildtkød der overvintrede i min fryser var i særklasse fine trofæer.

Når jeg i de efterfølgende måneder hævede glasset ved middagsbordet og udbragte “Darz Bór!” fløj mine tanker til letfodet råvildt, erfarne guider og en riffel, jeg kunne stole blindt på….

Michael Lassen i Wierzchlas

Dobbelt held

Ikke alene var jeg heldig at vinde en hjortejagt i Polen med Diana jagtrejser. Men at jeg efterfølgende var så heldig at skyde en stor sølvmedalje hjort dernede, er så heldigt, at det er lige før det er for meget- lige før!

Prolog

En jagtkammerat holder en overbevisende salgs tale for, at vi skal tage til Diana Road show denne fredag sidst i januar 16. Jeg har egentlig ikke tid og har andre planer, men jeg er (for) nem at lokke med, når det gælder jagt. Desværre bliver det lidt sent inden jeg ankommer til Sabro kro. Foredrag, film og spændende events har allerede peaket. Til gengæld møder jeg et hold jagtkammerater fra det midtjyske i baren og vi får en hyggelig lang jagtsnak. Summa Summarum:  Jeg får ikke det optimale ud af dette års jagtrejseshow. Og for at det hele nu ikke skal diffundere ud i hyggesnak, går jeg op til en af Dianas Sydafrikastand og fritter dem lidt ud om priser mv. Jeg er i færd med at krige mig et par farvestrålende kataloger med flotte fotos, da damen ved standen spørger mig, om jeg ikke lige vil udfylde navn og nummer på indgangsbilletten, så jeg har chancen for at vinde en jagtrejse? Hvortil jeg svarer: ”Nej jeg vinder aldrig noget, desuden orker jeg ikke flere nyhedsbreve”. Hertil svarer den flinke dame: ”Jamen du kan da ikke forvente dig at vinde, hvis du ikke prøver”. Ok! Så jeg udfylder lettere vrangvilligt felterne på indgangsbilletten. Som et pinligt indslag, kan nævnes, at Diana jagtrejser senere havde lidt svært ved, at finde frem til mig, grundet den ”afslappede” læs sjuskede udfyldning af kuponen. Så har jeg prøvet det også, at føle mig heldig i lodtrækning. Sidder midt i et langt møde, som har mistet sit momentum, da telefonen vibrerer i lommen. Stemmen i røret bekendtgør, at jeg har vundet en hjortejagt i Polen inkl. ophold i fem dage samt én hjort! Fem dages pyrschjagt på skovens konge. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er første gang nogensinde, at jeg har vundet noget så stort.

Langt til september

For at holde min begejstring lidt ave / lidt i live, beretter jeg rimelig engageret, om mit held til alle, som gider at lytte, for der er langt til den 16 september. Lige før man gerne springer sommeren over denne gang. 16 september 2016 går det altså løs og vi glæder os Brian min jagtkammerat og jeg. Brian har indvilget i, at tage med på turen, for at prøve kræfter med klassisk pyrschjagt på polsk kronhjort. Og vi har selvfølgelig først holdt et par entusiastiske møder og lidt flere telefonsamtaler om den forestående tur, i løbet af foråret og hen over sommeren. Og tiden er fløjet helt surrealist hurtigt denne sommer. Så det er lige pludselig nu! i dag, at vi sætter kursen imod revir Wierschlass, ved Bydgodz i det nordvestlige Polen for at jage centraleuropæisk kronhjort eller polsk brunsthjort – hvad lyder bedst?

“We will be hunting to Night!”

Jeg har den opfattelse, at når man bevæger sig ud over dørtrinnet i sit hjem, låser hjemmet, sætter sig ind i bilen, at lige præcis her starter rejsen/eventyret. Oplevelser og hændelserne begynder at materialisere sig for alvor, i forhold til forventningerne, som jo kan være høje. Og nogle gange for høje. Vi får en flot og rimelig afslappende køretur derned. Vejret er fint og der er ikke alt for meget trafik. Det går ganske uproblematisk ved grænseovergangene. Dog må vi igennem den obligatoriske GPS fælde. Nemlig den, hvor GPS´ sen kender en kortere vej, som viser sig, at være af en sådan lidt ”pletvis asfalteret og rallyagtig” beskaffenhed. Det bruger vi nok et par timer på sammenlagt. Da vi kommer ind på ret kurs igen, holder vi et lille break. Vi ringer til førsteren Karol Malinka på Wierschlass og fortæller ham: ”At vi desværre nok er noget forsinkede og noget trætte, når vi forhåbentlig når frem. Så vi regner ikke med, at komme på jagt i aften. ” Til det svarer Karol med ru og myndig stemme: ”We will be hunting tonight”! Fedt! De går all in de polakker. Der breder sig nu begyndende symptomer på go´ jagt feber i bilen her ca. 250 km fra Wierschlass.

Wierschlass

Wiersclass, som både er navnet på reviret og indkvarteringen, ser ok og fint ud udefra. Men det er for ingen ting at regne imod, når man træder indenfor. Interiøret i særklasse og indenfor lever Wierschlass op til enhver jægers drøm om smagfuld indretning med trofæer fra polsk jagt, træ, og en funktionalitet langt ud over det sædvanlige. Her er et stort lækkert indrettet kælder rum, hvor man opbevarer alt ydertøj m.m.  Men også støvler, skydestokke, jakker, hatte osv. På de store værelser er der rigtig gode senge, totalt lydsvagt og rullegardiner til den obligatoriske lur om formiddagen. Prikken over i ét er de fine opbevaringshylder til riflerne. Om det så er på værelserne så findes der også en gevær hylde her Vi bor på et sted som er lavet og designet af jægere til jægere. Det lyder måske uvæsentligt eller banalt, men det betyder faktisk meget, når man skal jage morgen middag og aften i 5 dage.

Polsk køkken og hjortebrøl

Allerede før jagten den første aften får vi en forsmag på, hvad køkkenet kan frembringe. Vi får aldrig lov til at gå sultne på jagt eller sultne i seng. Det er yderst varieret mad, veltillavet og der er altid rigeligt af den. Det er et kendetegn at al maden laves af lokale råvarer og naturligvis lavet helt fra grunden. Ikke noget med færdigmad her. Vores indtag af måltider er blevet en rigtig hyggeoase. Vi befinder os altid 4-5 jægere og en kvindelig pilot ved spisebordet og vi får snakket om mangt og meget og det på 3 forskellige sprog. Morgen aften og især om natten, kan vi høre hjortebrøl ganske tæt ved vores hoved kvarter. Så vi går til køjs akkompagneret af ur kraftfulde brøl fra polske hjorte. Forventningerne er helt i top.

Den længste pyrsch

På trods af at:  Janek, min jagtfører påstår, at han af og til kan lugte krondyrene, at vi hører hjortebrøl ganske Close Up, at vi indretter interimistiske jagtskjul, har siddet stille i diverse hochsitze i området i timevis, at vi jager tidlig og sent og sidst men ikke mindst, at vi lister rundt så ekstremt langsomt og stille som vi gør – på trods af det, har vi ikke set kronvildt i to en halv dag nu. Når man dertil lægger de mange timer der er brugt i området – er det en mental udfordring, at holde gnisten intakt. Især, når man har skullet lægge øre til beretninger om alle de krondyr, som Brian og de to andre jægere har set på deres outings. Janek og jeg har påbegyndt pyrschjagt nummer 5, i let foroverbøjet snige positur og endnu tidligere end sædvanligt efter aftensmåltidet. ”Pyrschen gehen ist pyrschen stehen! ” som tyskerne udtrykker det gamle jægerfif om, at holde øjne og ører åbne og benene lidt mere i ro. Det bliver flittigt efterlevet af Janek. Han scanner hele tiden terrænet for vildt med sin XXL Doctor kikkert og det er desværre ikke de rigtige arter vi spotter. I øvrigt ser vi ikke særlig meget vildt på disse outings. Området vi går i er temmelig stort. Det er ikke særlig kuperet, eller varieret for den sags skyld. Træerne er hovedsagelig fyr, gran, birk og unge egetræer. På de store marker dominerer hvede, græs og majs. En del af majsen står endnu gylden og kornbugnende og jeg kan ikke rigtig forstå, at vi ikke skal være tilstede med en pyrsch der. Vi har listet temmelig længe nu og tvivlen gnaver en lille smule, selvom Janek virker 110 % kompetent på alle områder. Da vi således har gået og stået temmelig længe, informerer Janek mig pludselig om at vi bliver nød til, at gå tilbage, tage jagtvognen (en golf med på svejset lad) rundt om skoven og på den måde snyde vinden. Som sagt så gjort. Herefter starter endnu en slowmotion pyrsch uden de helt store forventninger. Men som det ofte sker under en jagt, sker det også her. Uventet og pludseligt her i det tiltagende aftenmørke. Derovre i lysningen på den anden side af grøften går to vagtsomme hinder rundt og esser nervøst, alt imens en hjort ligger ned halvdækket af siv og højt græs, formodentlig for at restituere sig efter både elskov og kamp. Vi er i god vind for dyrene så vi kan hviske sammen, når det bare foregår uendelig stille og direkte henvendt til øret. Dyrene er ca. 150 meter ude. Vi er blevet stavns bundet til en lille plet under en forkrøblet rødtjørn. Da hjorten ikke vil rejse sig, så står jeg så her med riflen i anslag i skydestokken så længe, at jeg indrømmet! På et tidspunkt har lyst til, at kaste håndklædet i ringen. Lyset svinder hastigt her i den sidste time, hvor der må jages, hvilket er en time efter solnedgang. 5 minutter i skydetidsophør rejser hjorten sig og spejder i retning af os, jeg sætter tråd korset lidt højt på bladet, og da jeg får et GO fra Janek, sender jeg en stille bøn til Diana og klemmer aftrækket. Hjorten ryger ud af fokus i skuddet, så jeg kigger på Janek i stedet. Han har holdt kikkertfokus på hjorten lige siden før skuddet. ”Den er død, perfekt skud! Den gik lige ned! ” Siger Janek på et glad engelsk med polsk accent. Da vi kommer hen til hjorten kan jeg godt fornemme, at det heller ikke på Wierschlass, er hverdagskost med hjort i den kaliber. Den er stor siger han tørt og på polsk engelsk og ringer straks til førstejæger Carol Malinka for, at breake nyheden og skaffe assistance. Om jeg er glad? Regner det Danmark i november? Vi tager et par dårligt belyste fotos, får lidt vand og kaffe. Og så skal det store dyr læsses op på Karols ladvogn. Tak til Janek og Wierschlass for en rigtig god Jagt og jagtoplevelse.

EPILOG

Brian skød en stor fin hjort på knap 6 kg med en større kropsvægt end min. Den ene af de to andre jægere vi mødte på Wierzchlas, skød to hjorte på omkring 5 kilo, den anden jæger fik en hjort også på ca. 5 kilo og så hastede han ellers videre på jagt i Tyskland. Brian skød udover hjorten også en fin buk. Og jeg skød forbi på en enkelt ikke så gammel buk. Indrømmet! Jeg var ikke specielt ked af at misse den. Ved underskrivning af protokol seancen i det store kontor, trofæ og protokolrum i kælderen, gør Karol mig opmærksom på, at jeg skal få min hjort målt op efter 90 dage. Det skal jeg, fordi det er en sikker bronzemedalje og en mulig en sølvmedalje. Som sagt så gjort. Carl Hjort i Lystrup måler op for Nordisk Safariklub og han måler Hjorten til 191 point, hvilket betyder sølvmedalje! Det er næsten for meget. Jeg er heldig igen.

 

Joakim i Wierzchlas

Netop hjemvendt fra Polen er man stadig i helt ekstase over, hvor fantastisk et land Polen er. Den varierede biotop og det store antal af vildt kan ikke sammenlignes eller findes andre steder. Min bedste kammerat og jeg besluttede os for at tage en forlænget weekend til Polen på reviret Wierzchlas på hundyrsjagt efter kronvildt, råvildt og vildsvin. Efter at have oplevet den professionelle jagtorganisation, som de driver i Polen, er man ikke i tvivl om, hvorfor Polen kaldes for Europas jagtland nr. 1.

Vi er begge meget begejstrede over den respekt, de polske jagtførere viser overfor naturen og vildtet, og hvor professionelle de er omkring deres arbejde. Det lykkedes os at nedlægge i alt 8 krondyr, 2 rålam, 1 ræv og 1 grævling efter 2½ dages virkelig spændende jagt.  Udover jagten er vi blevet forkælet ud over alle grænser, og det har været en stor oplevelse at opleve det polske køkkens mad, hvor vi har prøvet alt fra krondyr lever til krondyr mave suppe, en kæmpe oplevelse som klart kan anbefales!

Hundyrsjagten er overset af mange, idet mange jægere tror, det oftest er nemmere at jage hundyr, men jeg kan nu af erfaring sige, at det er det stik modsatte. At jage de sky og overvågne krondyr er bestemt en udfordring, og det er klart anbefalelsesværdigt.

Et stort tak skal lyde til Karol Malina og hans folk på Wierzchlas, de har virkelig givet os en oplevelse for livet, og vi skal helt sikkert på hundyrsjagt i Polen igen!!

Med bedste jægerhilsner
Joakim Pedersen

Frank i Wierzchlas

Tak for en fantastisk tur til Wierzchlas. Den første dag havde vi minus 18 grader og de næste 2 dage 16 grader, så det var lidt en udfordring at holde varmen, men vi klarede den. Alt klappede som sædvanlig til vores fulde tilfredshed, og vi kan tænke tilbage på mange gode jagtoplevelser og hyggeligt samvær. Vi kommer helt sikkert tilbage igen.

Med jægerhilsen

Frank

Viltarter

Generella betingelser for Polen 2020/2021

Tillägg för enkelrum:
Om inte annat är avtalat, blir våra kunder normalt inkvarterade i dubbel-eller flerbäddsrum. Var uppmärksam på att det tillkommer extrakostnad för enkelrum om:
• man anmäler sig individuellt
• man reser ensam
• man reser udda antal jägare
• man tilldelas enkelrum på stället, OAVSETT ORSAK
• man sover ensam i flerbäddsrum
• man beställer enkelrum

Transport under själva jakten:
Det finns på de flesta ställen avtalat fastpris för körning i reviret under jakten. Priset är per jägare, oavsett om man får sig tilldelat
”eget fordon” eller ej. Priserna varierar från 40-60 Euro per jägare och dag.

Jakten:
I Polen genomförs all individuell jakt med jaktguide 1:1, d v s varje jaktgäst har egen jaktguide. Jaktguiden är ansvarig för att välja ut och ge klartecken att skjuta viltet, men det är upp till varje jägare att efter klartecken besluta om han/hon vill skjuta eller ej. Jaktguiden gör alltid sitt bästa för att tillmötesgå jägarens önskemål, men det är alltid skytten som har det slutliga ansvaret.

Extra jaktdag:
I tillfälle av att man önskar att förlänga uppehället med en eller flera dagar, ska det i varje tillfälle avtalas med oss eller med tolken under uppehället. I annat fall är det inte möjligt.

Avbrott av jaktuppehället:
Väljer man att av någon orsak att lämna reviret tidigare, utgår ingen återbetalning av de tjänster man därmed inte mottagit.

Extra måltider:
Överskrider man uppehället med en måltid, blir man krävd på SEK 200,-. Överskrider man uppehället med 2 måltider, beräknas detta som 1 extra dags uppehälle.

Hund:
Tar man med egen hund krävs SEK 75:- pr. dag. Var uppmärksam på att inte alla revir accepterar att hund tas med. För införsel krävs giltigt hundpass, och hunden ska kunna identifieras vid läsbar öronmärkning eller chipmärkning.

Tolk:
Tolk är obligatorisk på samtliga revir och man kan önska hemifrån om man önskar engelsk eller tysktalande tolk. På några revirer är tolken = jaktchefen eller jaktguiden.

Avtal:
Avtal mellan DIANA:s kunder och personal/jaktledare på reviren är inte accepterat under några former. Varje jaktgäst ansvarar för undertecknat protokoll – oavsett ”privata” avtal, såväl muntliga som skriftliga.

Trofèdepositum:
På våra prislistjakter blir det på bekräftelse/faktura uppkrävt ett trofédepositum, som regleras efter hemkomst utifrån den konkreta avskjutningen.

Depositum är som följer:
Kronhjort SEK 8.750:-
Råbock SEK 2.000,-
Dovhjort SEK 4.500,-
Vildsvin SEK 1.875,-
Mufflon SEK 9.400,-
Tryck-/drevjakt SEK 3.750,-

Vilt nedlagt under icke jaktsäsong:
Det polska ministeriet har infört avgifter för vilt nedlagt i icke jaktsäsong. Avgifterna är som följer:
Kronvilt zloty 5.800,-
+ 2.000 zloty för trofé upp till 5,5 kg
+ 7.000 zloty för trofé över 5,5 kg.

Dovvilt zloty 2.300,-
+ 1.500 zloty för trofé upp till 2,6 kg
+ 3.000 zloty för trofé över 2,6 kg.

Sikavilt zloty 5.500,-
+ 1.000 zloty för trofé upp till 2,0 kg
+ 2.500 zloty för trofé över 2,0 kg

Råvilt zloty 2.000,-
+ 1000 zloty för trofé upp till 430 g.
+ 5.000 zloty för trofé över 430 g.

Mufflon zloty 1.800,-
Vildsvin zloty 2.300,-
Övriga arter zloty 1.000,-

Nedlägges vilt inom jakttiden men utan jaktguidens tillstånd, betalas troféavgiften + 100% straffavgift.

Protokoll:
Vi uppmanar alla våra jägare att bevittna vägning och uppmätning inför protokollskrivning – oavsett vilket arrangemang man köpt. DIANA godkänner ingen klagan som följer av att en jägare av tar med sig viltets hela huvud och troféens vikt därmed blir uppskattad. Tar man med hela huvudet av en galt, utgår man från att den synliga delen av betarna utgör en tredjedel av totala längden. Normalt vägs och mäts troféerna 24 timmar efter avkokning. Lämnar en jägare reviret tidigare än 24 timmar efter att troféen är kokt och rengjord, är det den då våta vikten som blir protokollförd och det är inte möjligt med avdrag på priset senare - oavsett omständigheter. Varje jägare på våra revir är ansvariga för respektive undertecknat protokoll. Skulle man av någon orsak ha anledning att anföra klagan/reklamation på jakten, uppehället eller liknande skall detta noteras på protokollet och man SKALL otera om man har för avsikt att sända klagan till oss efter hemkomsten. Görs inte
detta har vi INGEN möjlighet att behandla klagan efter hemkomst. Observera att du med din underskrift bekräftar 100% av det i protokollet anförda.

Slutlig avräkning:
Den slutliga avräkningen sker när DIANA mottar protokollen från Polen, vilket kan ta upp till 6 veckor. Detta gäller oavsett om det är aktuellt med återbetalning eller extrabetalning samt även om man valt att lämna någon trofée, skinn osv i reviret för senare sändning/hämtning. Var uppmärksam på att om jägaren skjuter ett sjukt eller tidigare påskjutet vilt (även om han blivit ombedd att göra det) skall han betala för det, om det är upptaget i protokollet.

Alkohol:
Det är en lag, att samtliga jakter blir anmälda till polisen senast 7 dagar innan jaktens början- med angivelse av noggrann datum för jakten samt inkvarteringsadresser. Detta betyder att det kan komma oanmäld polis kontroll. Det man vill checka är om alla papper är i ordning samt om jägarna går på jakt med alkohol i blodet. Promillegränsen för körning i Polen är 0,0%, och det samma
gäller, när man använder jaktvapen.

Kaliberval:
De polska reglerna säger följande:
RÅVILT: På 100 meter skall kulan ha en anslagsenergi på 1.000 joule.
ANNAT VILT: På 100 meter skall kulan ha en anslagsenergi på 2.000 joule.

Drev-/tryckjakter:
Var uppmärksam på att det endast är tillåtet att använda kikarsikte på max. 3 gånger förstoring till drev- och tryckjakter. Variabla kikarsikte, som kan ställas ned till 3 gånger förstoring eller därunder är tillåtet. Det vill säga, som exempel 2,5-10 gånger förstoring är tillåtet. Kikare med fast förstoring på mer än 3 är inte tillåtet. Efter den polska lagen, SKALL jägaren på drevjakt ha minst 2
element i kläderna i fluorescerande färger - dvs. gul eller orange.

Dricks:
Det är normalt att ge lite dricks till sin jaktguide/sina drevkarlar, till tolken samt till köket. Vad man väljer att ge är helt upp till en själv.

Fullmånekalender 2020/21
10. januari
09. februari
09. mars
08. april
07. maj
05. juni
05. juli
03. augusti
02. september
01. oktober
31. oktober
30. november
30. december
28. januari
27. februari
28. mars

Jaktsäsonger 2020/21 

Råbock 09.05.-30.09.
Rå/lam 01.10.-17.01.
Kronhjort 21.08.-28.02.
Kronkalv 01.09.-28.02.
Kronhind 01.09.-17.01.
Dovhjort 01.09.-28.02.
Dovkalv  01.09.-28.02.
Dov 01.09.-17.01.
Vildsvin hela året
Muflonbagge 01.10.-28.02.
Muflonfår/-lamm 01.10.-17.01.
Räv 30.05.-31.03.
Grävling 01.09.-30.11.
Märhund hela året
Vildand 15.08.-21.12.
Vildgäss (Västpolen) 01.09.-31.01.

Prisen inkluderar:

  • 4 dagar uppehälle med helpension
  • 3 dagar kombijakt
  • Fri avskjutning av vildsvin, kronhind/kalv, rå och lamm (på tryckjakten)
  • Organisationsavgift för tryckjakten
  • Transport under tryckjakten
  • Alla avgifter och licenser
  • Kokning av troféer

Prisen inkluderar inte:

  • Slutavräkning av troféavgifter på indivduel jakt
  • Körning under jakten, PLN 320,-/jägare och dag
  • Uppehälle utan jakt/följeslagare per dag SEK 1.930.- /dag
  • Tillägg för enkelrum per dag SEK 290.-
  • Tolk per person / dag (valfritt - måste beställas i förväg) SEK 970,-
  • EU-ansvarsförsäkring SEK 129.- (obligatorisk)
  • Reseförsäkring
  • Avbeställningsförsäkring
  • Dricks
  • Eftersök av påskjut vilt SEK 1.550,-
  • Skinning SEK 775,-
  • Inköp av kött:
    - Råvilt,     SEK 85.- /kg
    - Vildsvin, SEK 52.- /kg
    - Andet vilt SEK 69.-/kg
  • Inköp av rådjursskinn:
    - Hela djuret SEK 52.- /kg.
    - För bogmontage, SEK 1.025,- styk (råvilt og svin)
    - SEK 1.370,- dovvilt, SEK 1.775,- kronvilt
    - Inköp av skinn av räv/mårdhund SEK 340.-

Diana Jagtrejser har ingått ett samarbete med Europeiske ERV, och är glada för att både kunna erbjuda dig en bra reseförsäkring som omfattar din jaktresa samt en avbeställningsförsäkring om du måste avbeställa resan på grund av sjukdom.

Önskar du teckna en rese- eller avbeställningsförsäkring genom Diana Jagtrejser kan du kontakta din resekonsulent eller vår support på tl. + 45 62 20 25 40 eller sända ett mail till info@diana.dk

Trofèprislista

Då/kalv                            SEK 1.275,-

Kronhind/kalv                   SEK  1.450,-

Rå/lam                             SEK    775,-

Möjlighet till avskjutning av vildsvin enligt följande prislista:
Vildsvin:
Vildsvinsgalt:
140 mm – 159 mm             SEK   5.950.-
160 mm – 199 mm             SEK   7.900.- + SEK 200,00 per mm över 160 mm
200 mm och däröver           SEK 15.900.- + SEK 317,74 per mm över 201 mm

Troféavgift för galt under 140 mm samt för unggrisar och smågrisar beräknas efter vikt enligt följande:
Smågrisar och unggrisar:
Upp till 29,99 kg                   SEK 1.225.-
30-59,99 kg                         SEK 2.460.-
Fra 60 kg og op                    SEK 5.000.-

 

 

Kurs pr. 15/1-2024

HAR DU NÅGRA FRÅGOR?

Sten Sjögren

Telefon: 070-830 53 43

Ulrik Wilhelmsson

Telefon: +46 705 88 66 40

Mikael Olsson

Telefon: 073-977 81 26

Peder Brännström

Telefon: 070 606 46 00

Erbjudande på jaktresor

Gör som 1000-tals andra jägare

Anmäl dig till nyhetsbrevet och få rese erbjudande samt jaktrelaterade nyheter direkt i inkorgen

  • Erbjudande på jaktresor
  • Information om jakt i utlandet
  • Exklusiva återbudsresor