Bezoarjakt i Turkiet

Arne i Tyrkiet

Av | 25 Apr,2024 |

Nu er der forløbet en måned siden hjemkomst fra Tyrkiet, og de mange indtryk har efterhånden printet sig fast i min hukommelse. Som I ved, er det min anden tur til Tyrkiet, da stort set alt mislykkedes på den første tur i marts 2015 - men sådan er jagt jo. På denne tur lykkedes stort set alt - og sådan er jagt jo også med mellemrum.
 
Jeg blev som aftalt hentet i lufthavnen af Mehmet og vi kørte til hotellet. Den første morgen var vi tidligt ude i bjergene. Mehmet havde nemlig spottet en god Ibex et par dage forinden. Desværre var alt pakket ind i tåge, så sigtbarheden var bare ca. 50 m. Efter 1 times venten, forlod vi stedet for at prøve lykken andet sted. Vejret ændrede sig gradvis i løbet af dagen, og regnen tog til. For at sige det mildt, så blev det et vejr, man ikke engang lukket sig hund ud i.
Som tiden gik, havde jeg da også i mit stille sind afskrevet 1.dagen - men det skulle gå anderledes.

Hen under aften klarede det en smule op, og Mehmet foreslog, at vi tog tilbage til bjerget, hvor vi startede om morgenen. Inden vi nåede så langt, gjorde vi et kort ophold og spottede en bjegside, hvor en gruppe hundyr (Ibex) opholdt sig - ca 500 m fra os. Mehmet oplyste, at han tidligere havde set et god Bezoar-buk på stedet, men han var tilsyneladende ikke at se. Netop som vi ville fortsætte turen, så jeg "min" Bezoar stå på bjergtoppen, som en anden konge og spejde ned mod dalen, hvor vi stod. Det var dog nok hundyrene han var interesseret i - trods afstanden mellem dem var ca 1 km. Vi kunne straks konstatere, at det var en skudbar buk, så nu var det bare at håbe.

Der gik ikke mange minuttet før han startede nedstigningen. Langsomt men sikkert kom han nærmere. Mellem adskillige stop under nedstigningen, havde vi mulighed for at betragte ham. Han var utrolig flot. Både horn og pels var super. På et tidspunkt gjorde han stop  med bredsiden til. Stod med forbenene hvilende på klippen højt. Skal - skal ikke - afstanden var 560 m. Jeg tænkte NEJ det er 1. jagtdag - vi har jo maser af tid. Til alt held kom han nærmere, men så forsvandt han pludselig i det stenede terræn. Han dukkede op 10 minuttter senere sammen med en anden buk, der var en anelse mindre. Sammen løb de nu bort fra os, hen over bakkekammen og forsvandt. Nu skulle der tages en beslutning.

Vi løb alt vi havde lært over stok og sten og nærmede os det sted, hvor se sidst var spottet. Pludselig så vi igen begge Bezoar-bukkene, som stod samlet. Heldigvis med focus på andet end os. Afstand 296 meter. Så nu skulle det være. Desværre var der ingen mulighed for fast anlæg, da skudvinklen var 50 gr. opad.
Læg an på min skulder sagde Mehmet. Og så startede udfordringen. Mehmet stod alt andet end roligt. Op og ned  og frem og tilbage, plus en smule stress da det hele skulle gå stærkt. Jeg fik dog afgivet et forsvarligt skud - mente jeg i mit indre. MEN alt jeg så efter skudafgivelse var et dyr der skyndsomt løb op ad bjerget. FANDENS OSSE tænkte jeg. De andre incl. Mehmet jublede - hvad var det lige, jeg ikke havde opdaget. Den gik ned i knaldet - den ligger deroppe, blev jeg fortalt. Den Bezoar du så løbe bort fra stedet var den mindste.

Puuuhaa.

Efter nogen klatren kom vi endelig derop. Ganske rigtig. Han lå der mellem klipperne. Smuk og dejlig som jeg havde set ham i kikkerten. Så først nu kunne min jubel bryde løs.

Et punktum var sat - min Bezoar Ibex var i hus. Med reb og liner blev han senere bjærget over floden og kom sikkert hjem. Nu er der bare at vente. Vente til han dukker op i Danmark så Martin kan komme igang. Han skal fuldmonteres. Og pladsen i jagtstuen er fundet. Tak for en dejlig tur til Tyrkiet til alle implicerede parter. Hjemvendt med dejlige minder i bagagen.
 
Mange hilsner fra
Arne Engholm