Beretning fra Polen "Vanvittig tur til Polen - uden forventninger, kun spænding og eventyr!

Fantastisk spændende beretning fra Kasper, som var heldig at vinde vores konkurrence på BTFG25! Læs den herunder.

Jeg har været så sindssygt heldig at vinde en tur til Polen på jagt efter skovens konge. Mange havde fortalt mig, at det var en vild oplevelse og en spændende jagtform – især når dagen rammer, og alt går op i en højere enhed. Og ja tak, det kan jeg nu bekræfte efter en uforglemmelig tur til Polen!

 Jeg fortryder på ingen måde, at jeg deltog i konkurrencen ved Outdoor-messen på Brahetrolleborg Game Fair.

Tak til Diana Jagtrejser for en vild oplevelse med forplejning og overnatning i absolut topklasse.

Kendt guide og forventningens glæde

 Tidligere på året havde jeg været på samme revir og mødt guiden Tomek – en mand med stor passion for jagt og for at give jægeren den fulde oplevelse. Derfor var jeg spændt på, om han denne gang kunne levere på samme høje niveau som sidst.

Det kunne han!

Turen til Polen – denne gang i elbil

Turen foregik denne gang i min Skoda Enyaq elbil – sidst i en benzinbil. Der er helt klart tid at spare med benzinbilen, men med den rette planlægning gik turen i elbilen faktisk fint. Man skal dog regne med cirka 2,5 timers ekstra rejsetid til Polen.

Jagthunden Parco med på turen

Siden Parco var 10 uger gammel, har han været med mig overalt – på arbejde, ferier og naturligvis på jagt. Derfor var det heller intet problem for ham at køre 1000 km sammen med mig mod Polen, på jagt efter skovens konge.

 Efter en lang tur med mange ladestop gik jeg direkte ud på jagt, så snart jeg havde lagt tingene på værelset.

Første jagtdag

Den første aften var stille. Vi gik mange skridt rundt i de polske skove, og først til allersidst kunne vi høre hjortene brøle omkring os. Næste morgen var vi på den igen, men kraftig regn gjorde, at vi blev i tårnet – stille i selskab med Tomek.

Indkvartering og omgivelser

Hytten og området manglede bestemt ingenting. Den rigtige jagtfølelse rammer én straks, når man triller ind på parkeringspladsen i Zamrenzenica. Overnatningsstedet ligger direkte ned til en smuk sø med fantastisk udsigt, og forplejningen er i topklasse. Tommel op herfra – både for stedet og maden! 

Jagtdagene – fuld af intensitet og adrenalin

De næste dages jagter var vilde – fyldt med spænding og pumpende adrenalin. Især tre af jagterne står klart i hukommelsen.

13. september – morgen

Vi startede som de andre dage: i mørket, mens vi lyttede efter brøl. Efter at have hørt flere hjorte valgte vi én, vi ville forsøge at komme tæt på. Vi nærmede os hurtigt og kunne se dem i mørket – men det var alt for mørkt til at skyde. Vi ventede på lyset, men hjorten og hinderne flyttede sig konstant, så det var svært at holde kontakten. I mørket kom vi helt ind på under 40 meter, men i dagslyset lykkedes det ikke at komme tæt nok på til skud.

13. september – aften

Vi startede i et tårn, men der skete ikke meget. På vej dertil så jeg en fin buk, men undlod at skyde – jeg ville hellere finde skovens konge. Efter kort tid hørte vi de første brøl, tidligere end de andre dage. Det lød som en stor hjort, så vi gik straks efter lyden. Efter en kort køretur for at spare tid, hørte vi pludselig voldsom larm og knækkede grene. Tomek troede først, det var en maskine, men lyden blev ved – og jeg sagde, at det lød som om, de sloges.

Han lyttede igen, og så satte vi tempoet op.

Snart kunne vi tydeligt høre kampen mellem hjortene. Vi nåede tæt på, men ikke tæt nok til at se kampen, før den ene hjort brølede voldsomt – man var ikke i tvivl om, hvem der vandt.

 Vi listede os videre i ekstremt tæt bevoksning – næsten kravlende. Jorden bar tydelige tegn på kamp. Hjorten brølede igen, og vi fortsatte. Vi var helt tæt på, kunne lugte ham og mærke adrenalinen banke. Vi fik glimt af ham bag buske – en stor hjort – men jeg ville ikke skyde uden fuldt udsyn. Tomek brølede i hornet, hjorten svarede – og så blev der pludselig helt stille.

Han var væk.

Vi forsøgte at følge efter, men han havde trukket langt væk. Vi så ham igen kort efter – løbende med alle sine hinder – men da var det for sent, og skoven var blevet helt mørk. Vi var gennemblødte af sved – skridttælleren viste 24.000 skridt i hårdt terræn!

Sidste morgen - sidste jagtdag.

Der var masser af brøl i mørket – det tegnede godt! Planen var som de andre dage, men vi skulle hurtigere frem for at komme tæt på i mørket. Vi fik dårlig vind og måtte tage en stor bue udenom. Snart stod vi midt mellem to brølende hjorte – en på hver side. Den første trak ind i tæt skov, da det blev lyst, så vi forsøgte mod den anden. En kronhind fik øje på os, og de forsvandt. Lidt frustration – men så kom en tredje hjort ud af skoven lige ved siden af os!

Jeg fik riflen i skydestokken, men den fik øje på os. Kort efter dukkede endnu en hjort op, men forsvandt igen bag buskene. Sveden drev – selv remmen på riflen var våd. Tomek smed jakken og skydestokken i frustration.

Så – pludselig – kom en stor hjort ud igen. Jeg stod klar, lagde riflen an, og da han vendte sig, afgav jeg skuddet med hjertet hamrende efter et halvt maraton i skoven. Han gik 30 meter og lagde sig.

En oplevelse jeg aldrig glemmer. Fire intense dage med fremragende forplejning, dygtig guide og en natur, der er helt ubeskrivelig.

Tak

Tak til Diana Jagtrejser for en oplevelse, jeg aldrig glemmer. En tur fyldt med passion, natur og jagtglæde på højeste niveau!

Med venlig hilsen

Kasper Sjødahl