« Tillbaka

Arne i Sydafrika

I forbindelse med Bjørns 15-års fødselsdag havde hele familien besluttet, at fødselsdagen blandt andet skulle fejres med en jagttur for far og søn til det sydlige Afrika. Efter et besøg på Limpopo Travels jagtrejseshow på Hindsgavl Slot i januar måned var der enighed om, at turen skulle gå til Maremani Nature Reserve i Limpopo provinsen i Sydafrika, hvor vi aftalte en far/søn jagt med Mias Cronje hos Limpopo Safaris.

På dagen for afrejsen var vi således begge forberedt på en spændende tur til Sydafrika. Turen gik via Frankfurt til Johannesburg, hvor vi blev mødt af en guide, som sørgede for at vi kom gennem told- og paskontrol uden problemer – samt sørgede for at vi kom med det rette fly til Polokwane. Ved ankomsten til Polokwane blev vi mødt af Mias, som sørgede for den videre transport til Maremani og den fantastiske River View camp, hvortil vi ankom sidst på eftermiddagen. Her blev vi blandt andet budt velkommen af Mias hustru, Bella, River Views kok, Peter samt Susan, Manu og Xhosa, som alle sørgede for at vi fik en fantastisk forplejning og service under hele opholdet.  

Næste morgen, som var en søndag, blev vi vækket kl. 7 af Manu med en frisk kop te, hvorefter der var morgenmad kl. 8. Formiddagen blev herefter anvendt til indskydning af rifler for både Bjørn og jeg, samt lidt fiskeri på floden ud for camp’en mens vi ventede på frokosten. Om eftermiddagen var vi herefter klar til den kommende uges jagtoplevelser, og vi (hvilket vil sige Mias, Pedias (tracker), Duma (driver) samt Bjørn og jeg) kørte herefter ud i terrænet i ”vores” Land Rover, for herved at opnå en fornemmelse af terrænet. Trods flere stop med stalking i den overdådige natur kom vi dog ikke på skudhold af nogen ”attraktive” trofæer.

Mandag morgen blev vi igen vækket, og efter en hurtig morgenmad kl. 6 var vi klar igen. Efter omkring en times kørsel og ind imellem en halv times stalking standsede vi bilen efter at have passeret en flok impalaer (min. ½ km.) tidligere. Efter at have gået i ca. ½ time kom vi på skudhold af denne flok impalaer, og Mias udpegede en flot buk, som han foreslog at jeg skød. Vi fik stillet skydestokken op, og på ca. 75 m. nedlagde jeg impalaen, som faldt om på stedet. Senere på formiddagen så vi blandt andet en rigtig flot bøffel-tyr, som imidlertid fik lov til forsat at nyde livet med den flok bøffel-køer, som han var sammen med. En rigtig god start på dagen, som blev efterfulgt at frokost i camp’en.

        

Impala (21” – bronze medalje)

Efter frokost kørte vi ud i terrænet igen. Vi gjorde holdt ved en flodsænkning, som vi fulgte til fods i et par timer. Vi så flere jagtbare trofæer (blandt andet waterbuck og bushbuck), men Mias oplyste hver gang, at vi ville finde bedre trofæer på et senere tidspunkt (hvilket han fik helt ret i). Efter at være kommet op af flodsænkningen gjorde Mias os pludselig opmærksomme på to store kudu tyre, som imidlertid befandt sig ca. 850 m. fra os – på en meget stejl klippeskrænt. Mias foreslog at vi ”gik efter” den største af kudu’erne, hvilket umiddelbart forekom helt umuligt. Men efter 7-8 km. kørsel, mere end en times stalking samt yderligere ca. en times venten var den største af kudu’erne pludselig skudbar – blot et 55 m. lodret skud i liggende stilling ud over en klippeskrænt. Det lykkedes mig imidlertid at nedlægge kudu’en med ét skud lodret gennem ryggen, mens Mias holdt fast i mit venstre ben og Pedias i mit højre ben (så jeg ikke ville falde ud over klippeskrænten). Kudu’en faldt om på stedet, hvorved vi undgik en nærmest umulig forfølgelse på klippeskrænten – samt at trofæet blev beskadiget i fald ned af klippen. En helt utrolig og uforglemmelig jagtoplevelse !

 

Kudu (52½” – guld medalje)

Efter en hurtig morgenmad tirsdag kl. 6 var vi nu klar til Bjørn første egenhændige jagtoplevelse. Efter nogen tids kørsel og stalking kom Bjørn på skudhold af en mindre flok impalaer, i blandt hvilke Bjørn selv kunne vælge sit trofæ. Om det skyldtes nervøsitet eller beskedenhed at Bjørn valgte et mere beskedent trofæ vides ikke, men Bjørn nedlagde en fin mindre impala på ca. 60 m.

 

Impala (15”)

Efter frokost kørte vi ud igen, og ret hurtigt opdagede Pedias en meget ”flot” bushbuck. Efter den obligatoriske afstand på min ½ km. var tilbagelagt, standsede vi bilen og stalkede tilbage efter buschbuck’en. Det lykkedes os inden for kort tid at komme på skudhold af denne, som blev nedlagt i ét skud på ca. 50 m..

 

Limpopo bushbuck (13½” – sølv medalje)

Jagten på bushbuck’en var således hurtigt ”overstået”, hvorfor vi fortsatte til en anden flodsænkning, hvor vi stalkede i et par timer. På denne tur så vi igen eksempler på det fantastiske dyre- og fugleliv i området, men pludselig – på ca. 80 m. afstand – stod en stor nyala og kiggede på os. Vi fik hurtigt opsat skydestok og jeg fik affyret et skud mod nyala’en. Både Mias og Pedias lykønskede mig med det flotte skud, men for at undgå at nyala’en skulle løbe væk, affyrede jeg endnu et skud, da jeg så at den pludseligt bevægede sig (”better safe than sorry”). Da vi kom op til nyala’en viste det sig at det første skud havde været dræbende – og at der var tale om et helt fantastisk trofæ.

 

Nyala (31” – guld medalje)

Onsdag morgen blev vi igen vækket, og efter en hurtig morgenmad kl. 6 var vi nu klar igen. Da vi imidlertid allerede nu havde nedlagt 5 ud af de 6 trofæer som var aftalt på forhånd, havde vi ikke længere så ”travlt”, og vi besluttede os derfor på denne dag primært at stalke efter det sidste trofæ: en warthog – eller alternativt en duiker eller en klipspringer. Efter en formiddag fyldt med naturoplevelser (men uden jagtudbytter) og en frokost med fiskeri ved dæmningen nær camp’en (med stort udbytte), startede vi igen efter frokost. Efter ca. 1 times stalking langs en flod, opdagede jeg pludselig en warthog som var ved at svømme over floden. Denne viste sig – efter Mias’ opfattelse – at være et ”skudbart” trofæ, hvorefter jeg nedlagde det i ét skud på den anden side af floden. Herefter fik jeg til opgave at ”kigge efter” og skyde krokodiller (hvis de kom for tæt på), hvorefter Mias og Pedias lagde strømper og sko og vadede over på den anden side af floden og hentede warthog’en. De var begge ”noget” nervøse da de trak den blodige warthog gennem floden på vej tilbage over floden. Igen en helt fantastisk jagtoplevelse !

 

Warthog (11” – bronze medalje)

Da vi nu havde nedlagt alle de trofæer som var aftalt hjemmefra, havde vi onsdag aften aftalt at vi torsdag ville benytte lejligheden til at tage på en endags fotosafari til Kruger National Park. Vi (hvilket i denne forbindelse omfattede Mias og Mias Jr. samt Bjørn og jeg) havde således om torsdagen en dejlig tur med flotte naturoplevelser i Kruger National Park, hvor vi blandt andet så et stort antal elefanter og bøfler.

Fredag morgen var vi efter en hurtig morgenmad klar til nye udfordringer. Da vi jo allerede havde nedlagt de aftalte trofæer, oplyste jeg til Mias, at vi denne dag skulle ”gå efter” en yderligere impala eller warthog, men Mias ”insisterede” på at vi skulle forsøge at finde en rigtig ”flot” waterbuck, som vi havde set flere af i løbet af ugen. Uden megen modvilje accepterede jeg dette – dog på betingelse af at jeg udelukkende ville ”gå efter” et rigtigt flot trofæ. Allerede ca. kl. 7 så Pedias en helt fantastisk waterbuck, hvorefter vi efter 1 km. kørsel standsede bilen og startede jagten på waterbuck’en. Da vi kom tilbage til stedet hvor Pedias havde set waterbuck’en, fandt han sporet af den, hvorefter vi var på sporet af den indtil kl. ca. 11. På dette tidspunkt fik jeg pludselig waterbuck’en på skudhold og affyrede et skud – men ramte ikke ! Både Mias og Pedias var enige om at jeg ikke engang havde såret den – hvilket jo trods alt var held i uheld. Men med Pedias’ fantastiske egenskaber som tracker genoptog vi forfølgelsen. Vi var således på sporet af waterbuck’en indtil kl. ca. 19 – kun afbrudt af en kort frokost – hvor vi efter Mias’ skøn havde gået 20 - 25 km. gennem et meget varieret og vanskeligt terræn. På et tidspunkt måtte vi tilkalde Land Roveren så Bjørn kunne blive kørt, fordi Mias var urolig over at have to ”gæster” med i et område hvor næsehornene var for aggressive! Ved mørkets frembrud måtte vi opgive forfølgelsen af denne helt fantastiske waterbuck !

Lørdag morgen var vi klar igen, og da Mias spurgte Bjørn om han på denne sidste jagtdag i Limpopo skulle skyde endnu en impala eller warthog var svaret: ”Nej, ikke denne gang, men næste gang vi kommer herned vil jeg gerne skyde igen. For med den oplevelse vi har haft, er der vist ingen tvivl om at vi kommer tilbage.” Vi startede derefter lørdagen med at køre til en anden del af Maremani, hvor vi iagttog og nød synet af en mindre flok flodheste.

På trods af at jeg overfor Mias ”krævede”, at mit ”fejl-skud” om fredagen ikke skulle være mit sidste skud i Limpopo, og at vi derfor skulle gå efter en warthog eller impala, fastholdt Mias at vi skulle gå efter en waterbuck. Igen var jeg ikke svær at overtale, hvorfor jagten på waterbuck fortsatte. Efter frokost så Pedias en ny stor waterbuck fra bilen, hvorefter vi fik standset Land Roveren og gik tilbage og fandt sporet af denne markant mindre waterbuck end gårsdagens. Efter at have været på sporet af denne i kort tid, fik jeg den pludselig på skudhold. På 45 m. nedlagde jeg herefter denne mindre – men trods alt meget flotte waterbuck i to skud.

 

Waterbuck (28½” – guld medalje)

Mias fik således sin ”vilje” med hensyn til jagten på en waterbuck og Bjørn og jeg havde fået endnu en fantastisk oplevelse. Mætte af natur- og jagtoplevelser kunne vi nu tage tilbage til camp’en og nyde den sidste eftermiddag med fiskeri på floden og søen ud for camp’en, inden vi gik i land til den sædvanlige overdådige middag.

Efter morgenmaden mandag tog vi afsked med alle vi havde mødt hos Limpopo Safaris og takkede for den helt uforglemmelige oplevelse vi havde haft: både som en far/søn oplevelse og ikke mindst som en jagtoplevelse.

Afslutningsvis vil jeg blot tillade mig at citere Ernest Hemmingway:

”This was the kind of hunting that I liked. No riding in cars, the country broken up instead of the plains, and I was completely happy.”

 

Arne

Erbjudande på jaktresor

Gör som 1000-tals andra jägare

Anmäl dig till nyhetsbrevet och få rese erbjudande samt jaktrelaterade nyheter direkt i inkorgen

  • Erbjudande på jaktresor
  • Information om jakt i utlandet
  • Exklusiva återbudsresor